Bestyrelsesmøde 07.01.2020

Dagsorden
1) Valg af ny kasserer
2) Overførsel af midler til “fondskonto” (Johnny) og overførsel af “fondskonto”
3) Ny lejer – Yoga (www.bodyguru.dk)
4) Udlån af dojang 2 til personlig træning
5) Udlån af dojang 1 til filmaften
6) Økonomi til fitnesslokale
7) Afholdelse af Træner 1A-kursus in house – og afholdelse af Træner 1B (6./11.-2021)
8) Elektroniske kampveste. Ansøgning modtaget fra kampholdet. Tillæg: Tilbud på kampveste fra BudoX
9) Evaluering af nytårskuren
10) Æresmedlemsskab
11) Indstilling til Dangraduering vs. fastholdelse af ældre + tiltrække andet end 20-årige gymnaster

Tilstede:
Jann Mossgård
Preben Schjødt
Frida Schjødt (føl)
Charlotte Sikora Degn
Rasmus Holm
Metin Aydin (referent)
Kristine Friis
Ingrid Falkentoft Andersen

Referat:

1) Valg af ny kasserer
Kristine Friis blev valgt til posten.
Arbejdsopgaver:
– NemID
– Koder til Foreningsportalen
– Indberetning til CFR (Senest 31./1.), (Kristine+Metin)
– Indberetning af aktivitetsregnskab (Kristine)
– Indberetning af regnskab til kommunen (Kristine)
– Holde styr på Fritidspas (Metin)
– Holde styr på fakturering (Dele-affaldscontainer, andet?) (Kristine)
– Betale regninger / overføre for udlæg (Kristine)
– Tilmelding til teknikstævner (Rasmus)
– Tilmelding til kampstævner (Jane)
– Tilmelding til kurser (Charlotte)
– Bestilling af licenser+CV (Charlotte)
– Udfærdige årsregnskab (Kristine)
– Udfærdige årsbudget (Kristine+Metin)
– Kristine skal have login til MentoClub

2) Overførsel af midler til “fondskonto” (Johnny) og overførsel af “fondskonto” til bestyrelsen.
Det blev besluttet at overføre midler fra driftskontoen til “fondskontoen” op til det nødvendige beløb, for at kunne opfylde vores økonomiske forpligtelse til Lys1 anlægsøkonomien.
Det blev endvidere besluttet at “fondskontoen” fremover administreres af den samlede bestyrelse, evt. ved formand og kasserer i forening.
En enstemmig bestyrelse var for et lejemål i Lys1 – dette kommunikeres til Fonden Lyseng Idrætscenter inden fondsrådsmødet i februar.
3) Ny lejer – Yoga (www.bodyguru.dk)
Det besluttedes, at lade januar måned være huslejefri, således vi kan støtte Sanne med at få hendes initiativ op i omdrejninger. I februar og marts er huslejen ½ for hende.
Med hende i hus er lokalerne “fyldt op”. Der er kun tider tilbage fredag, lørdag og søndag.
4) Udlån af dojang 2 til personlig træning
Det besluttedes, at give et hold mulighed for at benytte dojang 2 til personlig træning vederlagsfrit. Vi har en sandsæk til overs som kan hænges op og de medbringer selv handsker og andet grej. Dette hold er ikke i konkurrence med andre tilbud i huset. Vi giver tilladelsen for 6 måneder af gangen – dette med henblik på, at kunne sikre plads i huset hvis der pludselig står en situation hvor vi kan få en potentiel lejer indenfor i samme tidsrum.

5) Udlån af dojang 1 til filmaften
Lene Tulstrup vil gerne låne dojang 1 til filmaften for en 7. klasse. Dette imødekommes.
6) Økonomi til fitnesslokale
Gulvkamp og bokserne er interesserede i styrketræningsrum, såvel er en mindre andel taekwondoudøvere. Bestyrelsen bevilliger 4000,- til indretning med en forventning om, at de andre klubber lægger et tilsvarende beløb.
Preben finder priser på udstyr og Ingrid søger yderligere fondsmidler for at nå i mål med initiativet.
Nana vil sælge sine træningsmåtter, bestyrelsen er indstillet på at købe, endvidere rettes henvendelse til skanderborg taekwondoklub der måske har gamle måtter til salg.
7) Afholdelse af Træner 1A-kursus in house – og afholdelse af Træner 1B (6./11.-2021)
Det blev besluttet at vi skal sende flest mulige på instruktørkurser. Det er dem der skal løfte træningerne, og dem kan der ikke blive for mange af.
Vi har også mulighed for, at afholde instruktørkurser i eget hus hvis der er mange nok – vi skal være OBS på kandidater.
Endvidere byder vi ind på at afholde Træner 1B 06.11.2021.
8) Elektroniske kampveste. Ansøgning modtaget fra kampholdet. Tillæg: Tilbud på kampveste fra BudoX
Bestyrelsen vil arbejde for at rejse penge til at købe elektroniske kampveste – dette ved at søge fondsmidler.
Der var enighed om, at vi skal benytte os af muligheden for at lave fælles klubarrangementer ud af stævner, således det i højere grad kan blive en del af klubkulturen.
9) Evaluering af nytårskuren
Der er roser fra alle sider til nytårskuren, alle var glade, også kæmperne som fik nogen på snotten! Det var hyggeligt, godt at mødes på tværs af klubber, og det var et tilnærmelsesvist gratis arrangement i penge.
Det er noget vi kan gøre igen, evt. et arrangement ved sæsonstart som et stunt der kan skaffe medlemmer, evt. et åbent arrangement for udefrakommende.
10) Æresmedlemsskab
Der vil blive uddelt et æresmedlemsskab i forbindelse med generalforsamlingen, Metin tjekker op på tidligere referater.
11) Indstilling til Dangraduering vs. fastholdelse af ældre + tiltrække andet end 20-årige gymnaster
Det besluttedes at lave et internt bestyrelsesudvalg der skal drøfte hvordan vi ser muligheden for handicap og senior dan-gradueringer. Arbejdspapiret vendes i bestyrelsen.
Der er enighed om, at det er sabumnimgruppens kompetence at indstille til dan gradueringer. Jann, Metin og Rasmus deltager.