Max Nielsen er hjælpetræner for vores mindste børn på MON-holdet. Han har trænet taekwondo i fem år og været frivillig i 1 ½ år.

Jeg er glad for at lære, hvordan man skal undervise børn i taekwondo, og hvordan børn lærer på forskellige måder, siger Max.

Til dagligt går han på FGU Aarhus, og i fritiden løber, svømmer eller cykler han, når han ikke går til fitness eller er at finde i dojangen, hvor han træner på voksenhold, øvet.