Grandmaster Choi, Kyoung-An er 9. dan, Aarhus Syd Taekwondos stormester og instruerer klubbens voksen øvet hold ca. en gang i kvartalet. Grandmaster Choi har derudover været mester og chefinstruktør for foreningen Choi’s Venner (CV), som klubben også er tilknyttet.

Mit mål med taekwondo er at føre min filosofi videre til eleverne, og at næste generation fører tingene videre i en god ånd og i de netværk vi har i dag bl.a. Choi’s Venner og DTaF.
Det er vigtigt, at samarbejde og respekt skal præge fremtiden for DTaF og Taekwondo i Danmark.

Grandmaster Choi begyndte at træne taekwondo som 13 årig (1958) og blev i 2002 i Korea Kukkiwon 9. dan, det største man kan opnå inden for taekwondo (kun stiftere af systemet kan opnå 10. dan.). I dag er der kun omkring 50 personer uden for Korea der har 9. dan. Choi’s 50 sider lange afhandling i forbindelse med hans graduering var en beskrivelse/et cv over hans taekwondoliv med statistik over hans elevers gradueringer. Når man har 9. dan er man grandmaster (har man 7. dan er man master).

Udover taekwondo har Grandmaster Choi også dyrket judo i 2 år og boksning i 1 år.

Grandmaster Choi er bosiddende i Aarhus med hans kone Jeong-Ae er i dag bedsteforældre til foreløbigt tre børnebørn.