Vi laver et eksperiment

Onsdag 30. september og torsdag 1. oktober laver vi et eksperiment i træningssalen hvor instruktøren på det respektive hold opfordrer alle medlemmerne til at træne med mundbind. Det betyder ikke at træningerne fremover skal foregå med mundbind, men vi vil vide hvordan det opleves. Det er frivilligt om deltagerne på det enkelte hold vil tage mundbindet på, men vi opfordrer kraftigt til at alle prøver det.

Efter træningen vil vi gerne bede deltagerne om, at besvare et kort spørgeskema, hvormed vi er bedre klædt på til at kunne træffe beslutninger inden for den nærmeste fremtid, skulle vi komme i en situation hvor skrappere tiltag bliver nødvendige.

Spørgeskemaet findes her https://da.surveymonkey.com/r/Q2FQXXF

Har du ikke prøvet at træne med mundbind må du gerne udfylde det alligevel.