Nyhedsarkivet indeholder alle gemte nyheder.

Sponsorat til gadebørnsprojekt i Kenya

Aarhus Syd Taekwondo Klub har sponsoreret 2 præmier til Kragelund Skolens indsamling til Fighting For Lives støtte til et gadebørnsprojekt i Berur beliggende i den østafrikanske riftdal i Kenya. Kragelund Skolens børn lykkedes at indsamle imponerende 34.139,50 kroner til projektet og for den indsats gik to præmier udloddet af vores klub til henholdsvis 1. D og 6. D. Præmierne er to taekwondolektioner for hele klassen efterfulgt af en opvisning og uddeling af gratis frugt.

Besøg Fighting for Lives her.

International Summercamp 2012

Dansk Taekwondo forbund og Brande Taekwondo klub inviterer dig, dine klubkammerater og forældre til den officielle Taekwondo sommerlejr i Danmark 2012.

Tid og sted:
Lørdag den 14. juli kl. 12.00 til fredag den 20. juli kl. 12.00. Der kan indkvarteres fra fredag den 11. juli kl. 12.00.

Adresse: Præstelundskolen, Præstelunden 6C, 7330 Brande.

Lejrkontakt: Hans Pedersen, 20 16 60 89 / Ejnar Mikkelsen 81 61 12 90

Vinterferie – kun for voksne!

Voksenholdet holder vinterferie i uge 7 fra og med d. 13. til og med den 18. februar.
Gråbælterne træner ikke nu på søndag d. 12./2.
Familieholdet træner nu på søndag d. 12./2. kl. 12.00-13.15.
Børnene træner som vanligt tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 og der bliver øvet pensum op til den kommende graduering. Metin er instruktør – gratis frugt efter træning som altid.

Pensum

Nu er der snart graduering og i den forbindelse har vi søsat et projekt hvor vi arbejder på at udarbejde filmsekvenser der kan bruges til at lære pensum, teknikker, ord, udtale og betydninger. Foreløbigt ligger der pensum som PDF for 10. til 1. kup. Filmsekvenserne tæller foreløbigt blot en enkelt, men vi håber på snarest at kunne udarbejde flere – det kræver en del arbejde, men det skal nok komme.

Se pensum her

Aflysning

Voksentræning 7./2. kl.18:30-19:00 er aflyst. Børnetræning 17:00-18:00 gennemføres som vanligt.

Kom og spark katten af tønden!

Søndag den 19. Februar klokken 12.15 sparker vi fastelavnstønden til pindebrænde.

Tag dine børn, børnebørn, onkler og andet godtfolk med til en hyggelig eftermiddag.

Kom udklædt som sparkepude, ispose, smølf eller prinsesse.

Tønden gemmer på lidt lækkert og der vil være kaffe, saftevand og hjemmebag.

Tilmelding og betaling til din træner, 10 kr. pr. person. (klik på blanketten som ses herunder, print ud og udfyld). Deltagere fra alle hold er velkomne!

Tilmeldingsblanket

(Billedet er fra fastelavn hos vore venner i Odder Taekwondo Klub Chung Myung Kwon).

Sidste træning i Januar ’12

Sidste gråbæltetræning i januar havde besøg af folk så langt væk fra som Haderslev (vel mødt en anden gang Johnny), og var velbesøgt. Flemming Busk lavede sveddryppende “back-to-basics”-træning så ikke en dobok var tør bagefter. På billedet er det Andrei (Rumænien) som sparker igennem på puden. Jan Olesen fyldte 55 i forgangne uge og havde hjemmebagt drømmekage med, og Flemming gav fødselaren lov til at vælge hvor mange armstrækkere der skulle laves i dagens anledning (fed humor!). På Familieholdet havde en del nye valgt at støde til, og derfor var det dejligt at Ole Tikiøb fra Odder trådte til som tredje instruktør udover Andrei og Metin. Ialt 7 nye fik tilmeldingsblanketter idag.