Vi er en ung og innovativ kampsports-klub med geografisk tilknytning til det sydlige Aarhus og opland. Kom og få en gratis prøvetime - hos os kan alle dyrke taekwondo.
PAGE.PHP

Nysgerrig på taekwondo?

Alle kan være vindere!Taekwondo er en individuel sport baseret på stridskunstdicipliner fra det antikke Korea. Som sportsgren og olympisk disciplin er der fokus på kamp i ringen, hvor der scores point på spark og slag der skal underlægge en modstander. Men taekwondo er meget mere end det:

Det er selvforsvar, udviklingen af evnen til at afværge et angreb.

Det er fysisk styrke og adræthed, opnået ved intensiv træning der udvikler muskler og den generelle kondition.

Det er bevidsthed og tilstedeværelse i øjeblikket, opstået gennem fokus og disciplin.

Det er selvovervindelse og sejre der opnås ved at løfte overliggeren for egen formåen, op og over hvad man forventede af sig selv.

Det er visheden om eget værd samt selvtillid, skabt ved hyppige mentale og fysiske prøvelser. Og meget mere.

Om det er noget for dig kan kun træningen vise – du får hos os 14 dages gratis træning, inden du skal træffe et valg. Der er ingen grund til at investere i en rigtig dragt – en dobok – førend du ved om det er noget for dig, og til en start kan du blot træne i almindeligt løstsiddende tøj, gerne noget let og åndbart. Fodtøj er ikke nødvendigt. Hav gerne en drikkedunk med til træningen som afhængigt af hvilket hold der trænes på varer mellem 1 og 1½ time.

Er du i tvivl om du med dine personlige forudsætninger kan træne taekwondo?

Det behøver du ikke være – alle kan træne taekwondo. Fordi taekwondo er en individuel disciplin, er dine træninger og dine målsætninger personlige, og hvor du skal hen er en kurs du selv udstikker, med støtte og vejledning fra dine medelever og instruktør selvfølgelig: Hvis du mangler et ben, skal du måske ikke fokusere på spark men på slag!

Er du nysgerrig på hvem vi er?

Vi er en mangfoldig og farverig flok!